Gørlev IF
Opgaver
Som eksamensprojekt på multimediedesign, samarbejdede jeg med vores lokale idrætforening om ny visuel identitet, hjemmeside og sociale medier.
Periode
2026
Logo og visuel identitet
Til Gørlev IF har jeg udviklet en ny visuel identitet med afsæt i foreningens værdier, fællesskab og lokale tilhørsforhold. Identiteten omfatter blandt andet nyt logo, farvepalette, typografi og grafiske elementer, som skaber et mere sammenhængende og nutidigt udtryk på tværs af platforme og materialer.
Website
Som en central del af projektet har jeg designet og udviklet Gørlev IF’s nye website i WordPress. Fokus har været på at skabe en mere overskuelig og brugervenlig løsning, hvor foreningens forskellige aktiviteter, hold og informationer er nemme at finde for både medlemmer, forældre og nye besøgende.
Websitet er udviklet med en fleksibel struktur, så indholdet nemt kan vedligeholdes og udbygges. Jeg har blandt andet arbejdet med design, informationsstruktur, opsætning af hold og kontaktpersoner samt tilpasning af funktioner til foreningens behov.
Efter lanceringen hjælper jeg fortsat bestyrelsen med vedligeholdelse og videreudvikling af hjemmesiden samt forskellige grafiske opgaver.
Sociale medier
Til Gørlev IF har jeg også arbejdet med, hvordan den visuelle identitet kan føres videre på sociale medier, så udtrykket bliver genkendeligt på tværs af website og fx Facebook.
Som en del af løsningen har jeg blandt andet foreslået et fastgjort opslag med en samlet oversigt over foreningens forskellige hold og tilhørende Facebook-grupper. Det gør det lettere for medlemmer og forældre at finde den rette information og skaber samtidig en mere overskuelig struktur på siden.