Svendeportfolio
Mediegrafiker 2022
Odense 2022
Uddannet mediegrafiker fra Syddansk Erhvervsskole
Uddannelsen som mediegrafiker er bred og giver mange forskellige kompetencer indenfor både trykte og digitale medier. Man får indblik i alt fra hjemmesider, kodning, sociale medier til magasiner, trykprocesser, emballage og meget mere. Man får derfor en god overordnet forståelse for mange forskellige emner indenfor den grafiske branche.
Til min svendeprøve i oktober 2022, skulle jeg medbringe to produkter som dækker de 4 kernefagligheder. Jeg valgte at medbringe et magasin som mit trykte produkt og en hjemmeside med et redesign af et logo som mit digitale produkt. De to produkter er lavet uafhængigt af hinanden og for to forskellige “kunder”.
Til svendeprøven præsenterede jeg mine to produkter fra min portfolio samt mit svendestykke for vores lærer og to censorer fra erhvervslivet.
De 4 kernefagligheder
Typografi &
Ombrydning
Grafik & Billedebehandling
Grafisk
Design
Grafisk Produktionsforståelse
Trykt produkt
Magasin
Magasinet er lavet for en fiktiv medieproducent ligesom f.eks. Aller Media, der har en fast aftale om opsætning af deres magasin, som udkommer én gang om måneden. Indholdet er med vekslende fokus på bæredygtig genbrug, dyrkning af haven og generelt hvordan man kan leve mere selvforsynende.
Magasinet skal designes, ombrydes og billederne skal behandles, så magasinet er klar til tryk.
Målgruppen er miljøbevidste og veletablerede mænd og kvinder i alderen 30-45 år, der typisk har stiftet familie og er bosat i villakvarterer i eller nær storbyerne. Det kan også være børnefamilier der er flyttet lidt væk fra byerne, eller som har fundet sig et mindre landsted. Deres børn er typisk i skolealderen. Magasinet henvender sig primært til kvinderne. Målgruppen er de miljøbevidste forbrugere der samtidig er veluddannede og velbemidlede.
Digital produkt
Hjemmeside & logo
Kunden er LePort som er en gourmetrestaurant på Bornholm. Restauranten drives af 2. generation og har eksisteret siden 1976. De har fokus på bæredygtighed, nordiske smagsnuancer og råvarer fra baghaven og resten af Bornholm. Derudover har restauranten en helt unik udsigt.
Det var vigtigt for kunden at det er tydeligt at de er placeret på Bornholm, da de ofte er blevet forvekslet med en LePort på Sjælland.
Kunden ønsker en mere moderne og lækker side der afspejler gourmetrestauranten. Derudover ønsker kunden ønsker et mere elegant logo der passer til deres visuelle udtryk i hjemmesiden (fiktiv opgave).
Restauranten har en bred målgruppe men henvender sig primært til de lidt ældre og forældre til større børn. Det er dem der har lysten og midlerne til at gå på en lækker gourmetrestaurant.
(Hverken den gamle eller den nye side findes online længere, men der er screenshots i kommunikationsdokumentet herunder)
Kommunikationsdokument
Begge produkter skulle beskrives ud fra hvordan vi havde arbejdet med de 4 kernefagligheder.
Svendestykke
Udover vores portfolio skulle vi også medbringe vores svendestykke til eksamen, som var det vi arbejdede med på 4. hovedforløb lige op til svendeprøven.
Her skulle vi udarbejde et trykt og et digitalt produkt ud fra en given opgave, som så skulle præsenteres for lærer og censorer til eksamen.
Ved klik på knappen, kan mit kommunikationsdokument findes, hvis man er nysgerrig på baggrunden for udarbejdelsen af produkterne.